NM i pistol terræn

Kan du tænke dig at komme på landsholdet og repræsentere DGI Skydning ved de nordiske mesterskaber i pistol terræn?

DGI Skydning deltager med et landshold til Nordisk Mesterskab pistol terræn, et mesterskab som afvikles på skift mellem Danmark, Norge og Sverige.

I 2017 går turen til Sverige.

Landsholdet består af 12 skytter og landsholdstruppen vil fordele sig således:

  • Fire dameskytter
  • Fire voksenskytter (herre)
  • Fire Ung skytter (mix)

Hvis man ender med at blive udtaget til landsholdet så skal man være forberedt på at skulle holde fri op til afrejse/hjemrejse grundet transport til og fra NM.

Selve NM afvikles fredag til søndag, med deltagelse af landsholdsskytter fra Norge, Sverige og Danmark.

Skytter til det Danske landshold udtages af Landstræneren og den ass. Træner. Trænerteamet vil sammen med PU repræsentant Michael Brandt fastlægge kriterier, som skytterne skal opfylde for, at komme i betragtning til udtagelse til landsholdet.

Når kriterierne er på plads vil du kunne finde dem her på siden.