DGI Aqua Convention

DGI Aqua Convention giver dig ny energi og masser af inspiration.

Er du træner, instruktør eller leder i en svømmeklub? Eller er du bare tosset med vand? Så ta' med til DGI Aqua Convention i Esbjerg.

I 2016 var der DGI Aqua Convention den 29.-30. oktober. Og igen i år var der deltagerrekord med 340 vandglade deltagere og 60 undervisere, oplægsholdere og hjælpere.   

Til DGI Aqua Convention får du masser af inspiration til, hvad du kan lave i hjembyens foreninger i svømmehal, å, sø eller hav.

Velkvalificerede, håndplukkede undervisere og samarbejdspartnere vil gennem weekenden vise dig det sidste nye, det solide, det der duer og ikke mindst det, der giver succes som underviser og instruktør. Der er både teoretiske oplæg og praktiske workshops og aktiviteter, hvor du selv afprøver indholdet.